En naturlig forlængelse af denne strategi er, at vi i produktionsprocessen sikrer at råvarekvaliteten bibeholdes i vore færdige produkter, at der til stadighed produktudvikles, samt at vi giver vore medarbejdere et optimalt arbejdsmiljø.
Kvaliteten af vore færdigvarer sikres ved at alle processer fra råfisk til færdigvare varetages i virksomheden ved benyttelse af nyeste teknologi – specielt kontaktfrysning - og kontrolleres af vore 3 laboranter, der råder over et moderne laboratorium.
Produktudviklingen varetages i eget forsøgskøkken af et team af medarbejdere med en professionel kok i spidsen og ofte i samarbejde med vore kunder. I dette arbejde lægges der stor vægt på ”local taste” idet kvalitet og ”tilgængelighed” her betragtes som en selvfølge.
Arbejdsmiljøet varetages af sikkerhedsudvalget i samarbejde med produktionsledelsen, med ekstern bistand efter behov. Herudover tilbydes medarbejderne mere bløde værdier som børnehave og vuggestue i forbindelse med virksomheden, ligesom der er etableret seniorklub for tidligere medarbejdere.
Som det fremgår af hjemmesiden, har virksomheden et omfattende produktsortiment, primært på basis af fisk og skaldyr.